Vores første beagle

Lasse
han blev født den 21/6-1996 i Filskov ved Grinsted i Kennel Rehder´s. Hans Kennelnavn var Rehder´s Hero.
Hans far var Susquatch Rhythm´n Blues
Hans mor var Kennet´s Magic Velvet
an døde desværre den 2/1-2004 - 7 1/2 år gammel.
Lasse havde et for stort hjerte. Det fik vi at vide i September '03 og han fik hjertemedicin og specielt tørkost og alt gik fint.
Fredag den 02.01.04 kollapsede Lasse lige pludselig under en aftentur og vi hastede til dyrlægen i Aars (ca. 25 km fra vores hjem).
Dyrlægen kæmpede for at redde Lasses liv, men kl. 21.30 kunne hjertet ikke mere, og et dejligt hundeliv var til ende.
Vi vil derfor gerne takke Cimbrer Dyrlægerne i Aars for den fantastiske indsats man har gjort både for at få ham på højkant og så for den aften 2/1-2004 hvor man kæmpede for at få ham tilbage.
Lasse var en glad beagle, der var rolig og godmodig. Han elskede at gå tur og køre i bil, være på camping og være med Brian på arbejde.
Lasse var glad for at komme med alle vegne og han ville altid med hvis vi skulle ud og køre.
Lasse kunne også lide at være med på camping sammen med Max (Dansk Svensk Gårdhund). Det var ligesom at se 2 brødre.
Lasse fik ikke chancen for at blive far til et kuld hvalpe, men elskede sin tøjabe, som var god at lege med.
Vi har lidt et stort tab, og han vil altid have en stor plads i vore hjerter. Elsket, men aldrig glemt.
(Fører: jeg savner ham meget)

0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start